Så er vi på vej ind i 2024, hvor mange sætter sig store mål i form af forandringer og forbedringer. Det er dejligt at ville lave forandring, men ofte lykkes det ikke. Det er der forskellige årsager til. Jeg arbejder hver dag med mennesker, der ønsker forandring, og det er helt fantastisk at se den ændring der sker. Når du selv vil arbejde med forandringer, så får du lige et par gode råd her:
Målene kan være for store og med for kort horisont – det forskrækker vores hjerne, og så har vi den som modstander hele vejen. Vi ved allerede fra starten inderst inde, at vi ikke vil lykkes med målet, selvom vi ikke vil indrømme det for os selv. Det har jo f.eks. ikke kun taget 2 mdr. at tage alle de kilo på, så vær realistisk!
- Sæt små mål og delmål med en tidshorisont, som er realistisk. Det har jo f.eks. ikke kun taget 2 mdr. at tage alle de kilo på, så vær realistisk! Målene skal være så små at de næsten virker ligegyldige, fordi vi skal ikke forskrække vores hjerne – den skal vi have med i hele processen.
Vi har ikke fået sat os et ”WHY” for – HVORFOR jeg vil lave forandring. Vi skal gøre det af de rigtige årsager, og når vi har et ”WHY”, så er det med til at holde os på rette vej
- Sæt dig ned og skriv dine 3 vigtigste ”WHY” ned – og hav fokus på at gøre det for dig selv, og ikke lave forandring for andres skyld
Vi skal lære at elske processen og ikke målet. Når vi elsker processen, så kommer målet helt af sig selv. Du skal øve dig i at tænke anderledes, for at opnå succes med dine forandringer. Det handler om læring og om at forstå pointen i, at kun ved at øve sig hver eneste dag så kommer du i den rigtige retning.
- Skriv processen ned som det vigtigste, så du har retningen
Det kan være:
I stedet for at skrive at jeg vil tabe x antal kilo – så skriver du, at du vælger at øve dig i at spise færre kalorier end du indtager.
I stedet for at skrive at jeg vil dyrke motion hver eneste dag – så skriv at du vælger at øve dig i at lære at holde af at dyrke motion, og undersøge hvilke motionsformer som du godt kan lide. Måske er første skridt at finde et sted, hvor du føler dig tryg – eller brug naturen som dit træningssted.
I stedet for at skrive at jeg vil ændre mig for at andre skal kunne lide mig – så kontakt mig med det samme, så skal jeg lære dig at øve dig i at elske dig selv.❤️
Husk også din tålmodighed, fordi det er nye vaner, og det tager tid at lære det.
God fornøjelse med dine forandringer for 2024 og et KÆMPE godt nytår til dig