Du kan have et mindset der arbejder for dig eller imod dig – uden at du måske er klar over det. Du kan have overbevisninger, der ikke gavner dig, men som er blevet lagret i din hukommelse som værende rigtige. Derfor kan du rende rundt med begrænsende overbevisninger hele livet og tro på at de er sande. Det er bare ikke alle dine overbevisninger, der er sande, og de kan begrænse dig i dit liv, din karriere og meget andet.
Når du skal arbejde med at finde disse begrænsende overbevisninger, så handler det om at turde at være ærlig over for sig selv, og have lysten til forandring. De ting som du fortæller dig selv, har stor magt. Du skal omskrive dine overbevisninger, så de giver dig den power som du har brug for, så du kan stå stærkere i dit liv.
For at kunne opnå de ting, som vi gerne vil, så skal vi arbejde med vores overbevisninger. Vi skal gå fra begrænsende overbevisninger til ubegrænsede overbevisninger. Her er et par eksempler:
Begrænset: Jeg kan ikke tabe mig
Ubegrænset: Jeg arbejder på at blive sundere hver dag, hvor jeg lærer at træffe gode valg for mig selv
Begrænset: Jeg er ikke dygtig nok til at få et andet job
Ubegrænset: Jeg kan udvikle mig hele tiden og undersøge, hvad der skal til og så lave en plan for at komme i den rigtige retning
At ændre sine overbevisninger kræver, at du arbejder i dybden med det, og lærer dig selv bedre at kende. Vi skal følges med os selv hele livet, så derfor gælder det om at være den bedste udgave af sig selv – det fortjener du❤️