Dit selvværd er din oplevede værdi af dig selv, og du er GOD NOK bare ved at være dig selv. Det er nok ikke lige den opfattelse at mange har, men vi skal faktisk ikke gøre noget for at være gode nok. Det vi skal arbejde med, er vores egen opfattelse af vores selvværd.
Vores selvværd er vores fundament i vores liv, så et lavt selvværd kan give os en dårligere livskvalitet, og det skal vi gøre noget ved. Vi har dette ene liv, og vi har helt sikkert fortjent at have det godt. Dog skal vi huske på, at det er os selv, der skal sørge for at få mere selvværd. Der kommer ikke nogen og giver os selvværd. Det er vores ansvar at udvikle os personligt hele livet.
Selvværd kan ikke måles og det kan ikke sammenlignes med andre. Se på dit eget selvværd og sammenlign dig med, hvordan dit selvværd er blevet bedre end det var i går. Du ved alligevel ikke, hvordan andres selvværd er, eller hvad de har været igennem.
Her får du lige et par gode råd til, hvad du kan gøre for at forbedre dit selvværd:
- Din indre dialog skal være positiv og du vælger at tale positivt til og om dig selv
- Du vælger at turde at tage ansvar for dig selv – du kan godt
- Dit selvværd foregår inden i dig, og du bygger det op med en positiv tanke ad gangen
- Find og sæt dine egne grænser, og sørg for selv at respektere dem
- Gør ting der gør dig glad, som du har lyst til
- Prøv at skubbe lidt til din komfortzone – hver eneste dag – bare små skub
Livet skal leves og du skal ikke spilde tiden med at bekymre dig eller have dårligt selvværd. Du skal lære at elske livet og elske dig selv – for du er helt unik og fantastisk.❤️