Oplever du at dit selvværd er under konstant pres? Kan du genkende tanker som: ”Jeg er ikke god nok”, ”andre er altid bedre end mig”, ”jeg ser ikke ud som jeg burde”, ”bare jeg havde mere tro på mig selv”? Stress handler ikke kun om for meget arbejde – stress kan også være følelsesmæssig stress i forbindelse med, at man føler sig utilstrækkelig, usikker og mangler retning i sit liv.
Vi jagter hele tiden et større selvværd fra ydre omstændigheder. Dette gør os stressede, livet føles som en evig kamp for bare at holde fast med det yderste af neglene, når vi sammenligner os med andre. Vi oplever, at der er disse ”krav/betingelser” som vi tror, at vi er nødt til at efterleve for at blive accepteret og elsket, og det føles som en evig stræben efter accept fra andre.
Invester i dig selv
Jeg ser mit selvværd, som en opgave jeg aldrig bliver færdig med, der er altid noget jeg kan gøre, og der er altid noget, at jeg kan arbejde med. Det drejer sig kun om mig, og hvad jeg synes, og når jeg er klar til udvikling, så er mange ting kommet til mig af forskellige veje. Jeg har læst bøger om de områder, der har været i spil – jeg har set TED talks og taget forskellige kurser og meget andet. Det handler om, at det du investerer i dig selv, det kommer til egen indtægt, og jeg må bare sige, at INTET kommer uden en indsats. Der bliver ikke noget foræret i arbejdet med at udvikle sit selvværd, men det er hele rejsen værd.
For mig har det været vigtigt at lave en liste over de værdier, som betyder noget for mig – hvad jeg synes, der skal være på plads. Mine værdier – tænk sig, hvor dejligt det føles, selv at bestemme hvad ens værdier er, og hvad jeg vil leve efter. Denne opgave tager tid og kræver eftertænksomhed. Jeg vælger et liv, hvor jeg mærker efter, at mine daglige valg svarer overens med mine værdier. Helt lavpraktisk har jeg skrevet mine værdier ned i en bog, som jeg kigger i en gang i mellem for at se om noget skal ændres eller tilføjes. Når man har fået sine værdier på plads, så føles de genkendelige og rigtige, hver gang man kigger på dem, og man er ikke i tvivl. Dog kan der komme flere til, og nogle kan ændre sig i løbet af livet.
Hvad vil du med dit liv? Er du klar til forandring – og er det nu at det skal ske? Mærk efter om du er klar til at yde en indsats for dig selv og din personlige udvikling.
Vi kan hjælpe dig i balance
Hos Stærk Balance tilbyder vi Stresscoaching, hvor vi hjælper dig med at få balance i livet og blive mere stressrobust fremadrettet. Du vil arbejde med personlig udvikling samt få muligheden for at finde den retning i livet, som DU gerne vil. Dit selvværd kommer af indre værdier – og det er DIG der bestemmer, hvad du vil med dit liv – vi hjælper dig til at tage styringen og sætte kurs. Vi skal arbejde med tankemønstre og finde dit potentiale, for nu er det slut med at lade andre bestemme for dig, nu tager du førersædet og sætter din egen retning. Vi har alle et ansvar for at leve det bedste liv vi kan – vi har kun dette ene liv, og det skal være et godt liv samt være et liv i balance.