Fokus er på at kroppen skal holde hele livet, så vi undgår nedslidning. Derfor er det afgørende for håndværkerne, at de træner deres muskler, så de styrker områderne i ryg, skuldre, arme og knæ, der oftest bliver ramt af nedslidning. Vi skal ikke acceptere nedslidning – vi skal forebygge, så vi sikrer en fysisk pensionsopsparing i vores krop, der gør at vi også kan leve og være stærke og sunde efter vi er gået på pension.
Vi har stor erfaring i at træne håndværkere, og har en grundlæggende viden inden for forebyggelse af nedslidning. Vores træning er funktionel træning, hvor man får sved på panden og øvelser der styrker kroppen. Der er øvelser til alle, også selv om man har skavanker eller smerter. Vi kommer i virksomheden og laver træning eller vi kan træne jer i vores lækre 750m2 store træningscenter i Odin Havnepark – Odense.
Bundlinje resultater for virksomheden, når man tilbyder træning til sine medarbejdere:
- Det nedbringer sygefraværet – en sygemelding er dyr, og påvirker også leveringstiden til kunderne og dermed likviditeten i virksomheden
- Det tiltrækker nye medarbejdere og fastholder de eksisterende, og man kan bruge træningen som reklame for sin virksomhed, at man gør noget for medarbejderne
- Det forebygger skader og smerter fremadrettet. En stærk krop giver så meget mere værdi end man kan forestille sig
- Træning er lig med teambuilding – det er en ekstra gevinst man får ved at ens medarbejdere træner sammen
- En stærk krop skal holde hele livet – og vi har alle et ansvar
Skal vi hjælpe jer med træning – læs evt. om puljesøgning her: https://staerkbalance.dk/staerk-balance-business/puljesoegning/