Jeg har aldrig forstået at min svoger først kom senere til den 60 års fødselsdag eller ikke kom til et arrangement overhovedet, fordi han skulle til fodbold. Jeg er begyndt at forstå det…. Jeg gør alt hvad der står i min magt for at komme til træning.
Den fælles følelse der er på holdet, at vi alle har det samme mål, vægt tab. Giver en gejst jeg ikke har prøvet før, den der må være på fodboldholdet. Om det er fordi det er træningen der er i fokus, frem for maden, ved jeg ikke. Jeg har været på mange forskellige forløb og det har aldrig været sådan her for mig før. Ingen løftede pegefingre bare gejst.
Der er intet hold uden en dygtig træner, og det er Mie, hun formår at sætte de positive rammer der binder holdet sammen. Hun ser den enkelte og motivere og guider ud fra den enkeltes mål og behov. Hun presser lige tilpas, så vi har glæde af det læææænge efter, men ikke så meget så vi ikke kommer igen næste gang.
I følge Mie “er der ikke noget vi ikke kan”….