Jeg har tabt mig, måske ikke 10 kg., men rigtig meget kropsfedt.
Jeg har lært, for mig, nye træningsmetoder i et rum, hvor jeg føler mig tryg og tilpas, fordi de andre er på holdet kommer for det samme som mig. Fordi jeg bliver guidet godt igennem træningen, så jeg laver øvelserne korrekt. Øvelser som gennem forløbet er blevet gradueret i forhold til min nye form og styrke.
Aldrig har jeg været så stærk. Jeg oplever mindre hovedpine og ondt i f. eks. ryg. Det giver mig overskud at være stærk og i god form. Er mere frisk i løbet af arbejdsdagen – og resten af dagen.
Jeg har fået individuel råd og vejledning omkring kost. Jeg synes, at jeg har haft mest behov for hjælp til træning/motion fordi jeg inden start på holdet gennen længere tid har haft fokus på kosten. Men, jeg har også fundet ud af, at kosten ikke alene gør mig fit.
Jeg er meget glad for at deltage på Vægttabshold og forsætter helt sikkert med både puls- og styrketræning, når forløbet slutter. Jeg vil gerne rose dig Mie, for at være god til at inspirere, motivere og lave gode træningsprogrammer til os på holdet, og se os hver især, med hver vores behov.